Jeg løb selvfølgelig ingen steder i morges eller resten af dagen i øvrigt. Og selvom min magelige side helt klart har spillet en rolle er der også en mængde fornuft i ikke at forlænge en skade unødigt lige pt (der er vel aldrig rigtigt grund til at forlænge en skade, men altså...). Jeg har nemlig sendt mig selv tilbage i rollen som arbejdssøgende og da det (hvor grundigt jeg end går til værks) ikke kan fylde en hel dag har jeg faktisk tid til at komme tilbage på banen.
Jeg havde aldrig troet at jeg ville komme til at forlade et job efter kun et par måneder, men der var ikke noget at gøre for ledelsen af virksomheden levede i den grad ikke op til mine forventninger og behov. Alligevel var det en hård beslutning (jeg har altid været den gode pige der lavede mine lektier og gerne gjorde lidt ekstra for at hjælpe en arbejdsgiver med at nå sine mål - og jeg giver i alt fald ikke op!). Så helt ærligt har min selvtillid og mit energi-niveau set bedre dage.
Derfor passer vores "lav-absolut-ingenting-weekend" med blog- og boglæsning, bollebagning og "lyt-til-regnen" mig rigtigt godt.
Samtidigt er jeg sikker på at når det hele kommer lidt på afstand så er jeg bedre rustet til det der arbejdsmarked: jeg læser jobannoncer noget mere kritisk, jeg ved i højere grad end før hvad jeg vil finde mig i og hvilke opgaver jeg trives med. Og jeg har en lang liste af spørgsmål til potentielle arbejdsgivere der helst skulle gøre det mindre sandsynligt at jeg lander i en lignende situation igen. Så nu håber jeg bare at jeg ikke kommer til at skræmme de stakkels interview'ere med forhør om oplæringsmetoder, ansvarsfordeling, daglig ledelse og den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar