Hvad fa'en gør man så?

Når ens nye gamle arbejdsplads ringer og gerne vil have en tilbage, that is.
Mindre end to uger efter at man havde sin sidste arbejdsdag hos dem.

Så i det sene efterår, eller var det allerede blevet vinter? jeg har ikke helt styr på den præcise placering af de australske årstider endnu.
Men altså, for et par måneder siden startede jeg i en administrativ stilling ved australsk virksomhed der udbyder videregående uddannelser indenfor et begrænset antal fagområder.

Men selvom der var supergod kemi til jobsamtalen - hold op hvor vi hyggede os, selvom jeg var svimmel af stress og præstationsangst og faktisk lige ved at besvime ind over det store fine mødebord - så viste det sig hurtigt at det job og jeg nok alligevel ikke var som skabt for hinanden. Den afdeling jeg hørte til havde lidt for lidt styr på tingene og havde glemt i tide at sætte grænser for nogle personer der helt klart ikke ønskede at anvende deres teoretiske viden om god kommunikation i praksis.

Nu er jeg ikke typen der giver op så jeg prøvede virkelig at få det til at lykkes (så attraktivt er det heller ikke at skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler) og forsøgte bl.a. nogle forskellige vinkler overfor dem jeg var kommet skævt ind på. Men lige lidt hjalp det og midt i juli blev jeg så træt af at bruge mine eftermiddage som Moaning Myrtle og mine nætter på ikke at sove at jeg sagde op. Blev hængende i mine to ugers opsigelse og listede så ellers ud lige så stille som overhovedet muligt.

Men så i går kom der en mail fra hende der oprindeligt rekrutterede mig og som har været sød til at forsøge at følge op på hvordan jeg klarede mig og som jeg har small-talket lidt med hist og her. Hun ville høre om jeg havde fundet nyt job for ellers havde hun et forslag til mig: hun har fået en anden stilling i virksomheden og kunne egentligt godt se for sig at jeg blev vikar i hendes nuværende stilling  - som meget mere er en stilling efter mit hoved med opgaver der skal løses uafhængigt af chefens rejser og den slags. Og som er placeret i en anden afdeling, hvorfra jeg kun har mødt hjælpsomhed og søde mennesker. Så jeg er fristet, det er ikke til at komme udenom.
Men kan man det?
Vende tilbage til en arbejdsplads hvor man har været vældigt ærlig (men helt igennem ordentlig og nede på jorden) om hvorfor man gik? Og hvor man godt ved at der stadigvæk er visse issues selvom man nu kommer ud af skudlinjen.
Møde op med sin yndlingskop og lave te og genoptage frokostpausesamtaler med de sjove og søde? Og bare lidt lade som om man har været på ferie?
Eller er det for mærkeligt? Kommer de ikke bare til at kigge mærkeligt og synes at jeg sikkert bare var for blød til at klare mig ude i resten af verden?
Eller er det bare mig?

Jeg har til på mandag til at tage en beslutning...